Hvem går den dårlige stemning egentlig udover i staldene?

_R9P9426

Jeg besøger rigtig mange stalde hele tiden i mit arbejde med hestene og det kan godt være, at vi ikke taler åbent om det, men alle ved, at der er steder, hvor der er sindssyg dårlig stemning i staldene, så det emne vil jeg gerne tage op.

Og hvorfor opstår den dårlige stemning så ud fra det jeg oplever og ser?

Det kan bl.a. opstå ved:

  • At ejerne af stalden har nogle meget firkantede regler, og rytterne ikke har noget at skulle have sagt og bliver utrygge ved det. Det kan fx være, at de ikke har noget at have sagt omkring foderet til deres heste.
  • At nogle ryttere tænker dårligt om andre ryttere.
  • At nogle ryttere ikke kan lide nogle af hestene i stalden pga. en bestemt adfærd.
  • At der er en stressende eller hård tone og energi på stedet og det så bliver ”normalt” på stedet, for sådan gør vi åbenbart her.

Alle de gange jeg møder dette her tænker jeg for det første STAKKELS HESTE, som står i den energi 24 timer i døgnet dag ud og dag ind uden at kunne gå ud af energien. Andre kan køre væk derfra og tage hjem, men det kan hestene ikke. De opsnapper alle energier omkring dem, så selvfølgelig opfatter de også, når der er dårlig stemning.

Dernæst tænker jeg også STAKKELS RYTTERE, at de enten går og tumler med noget, som er svært i deres liv, som kommer til udtryk ved, at de må pege fingre af andre mennesker og heste. Det er projektioner. Altså når et andet menneske eller en hest har en ”egenskab” eller en side, som de ikke selv tillader sig selv at gøre, at være eller at udspille. Så bliver det for hårdt at se andre kunne gøre det og dermed bliver de andre ”dumme” eller ”forkerte”.

Helt konkret kan det være en rytter, som er enormt dominerende i sin adfærd og selvsikker og tilmed også har en selvsikker hest med et stort ”ego” og de tager den ene medalje hjem efter den anden til stævnerne.

I disse tilfælde kan man jo blive jaloux, klandre rytteren for, at hun kan være født med en sølvske i munden og derfor er hun ”slet ikke så dygtig, men hendes forældre havde bare råd til den dyreste hest”. Det kan også være, at det for andre kan være så svært at se på en selvsikker person, så det nemmeste bliver at håne hende bag hendes ryg.

Når jeg hører sådanne påstande, så er det, at jeg tænker og hvad så, hvis det er sandt? Har rytteren så ikke fortjent at have det sjovt og lære noget sammen med sin hest?

Hvis man tror, at en rytter kun kan vinde pga. hesten er dyr og veltrænet, så er der altså noget, som jeg synes man skal kigge på. For det er jo et samarbejde mellem hest og rytter og hvis rytteren overhovedet ikke forstår sin hest, så vil hesten på et tidspunkt protestere, eller få helbredsproblemer.

Omvendt kan det ligeså vel være tilfældet, at erfarne ryttere kan stå og grine af en uerfaren rytter, fordi ”hun er usikker”, eller ”ikke aner hvad hun laver” med sin hest. Det kan fx være ryttere, som aldrig har prøvet omgang med heste før, ryttere som har haft en lang pause og nu vil genoptage sin elskede interesse med heste, eller det kan være ryttere, som er usikre som personer, men elsker deres heste overalt på jorden. Skal disse personer ikke have en chance? Skal de ikke også lære af deres heste? Skal de ikke have lov til at blive fyldt op og føle sig elsket sammen med deres heste, ligeså vel som andre skal?

Det jeg føler, at mange ryttere har tilfælles (udover den sportslige del)er, at de får et frirum og et pusterum sammen med deres heste fra en stresset hverdag eller de problemer de bakser med i livet. Mange føler, at med deres heste kan de være sig selv og slappe af.

Så nytter det jo helt ærligt ikke noget, at stemningen omkring ekvipagen er så dårlig og dømmende, så det ødelægger en læreproces, en kærligheds energi og en glæde.

Så tænk over det næste gang du føler, at du må vende det hvide ud af øjnene på en ude i stalden, som du har svært ved. Gå over og smil til personen i stedet for, giv hende sågar en krammer og fortæl hende, at du kan have svært ved en radio der kører, eller at hendes hest banker på boksdøren, FORDI det gør det og det ved dig. Så tror jeg, at i sammen stille og roligt kan ændre stemningerne derude og jeg lover jer for, at I får gladere heste ud af det og er det ikke netop det, som vi alle ønsker?

Kærligst
Ditte Young